mandag den 26. maj 2008

Cezar & Isabella



Idag var vi så en tur nede hos Cezar og Ole for at få Uffes tæve Isabella parret. Vi havde kalkuleret med at dette var den rette dag at starte parringerne på og det viste sig også at holde stik. Hundene var meget interesserede i hinanden og vi fik en meget vellykket parring ud af besøget. De to forventes parret så længe Isabella er modtagelig og dette vil sandsynligvis både inkludere imorgen og onsdag. Og så bliver det jo rigtig spændende om der kommer hvalpe og i givet fald hvor mange :-)

Her på Ollegaarden glæder vi os meget til at kunne få lov at følge hvalpene så meget som vi overhovedet kan snige os til i fremtiden - det kan ikke undgåes at vi kommer til at være interesserede i dem :-) Og vi ønsker Uffe og Annelise på kennel D'Isabels rigtig mange gange held og lykke med dem!

lørdag den 17. maj 2008

Ja så kom dagen hvor jeg for første gang vovede mig ud til en agilitykonkurrence. Og det blev selvfølgelig med O´Shaya - hvem ellers :-) Efter at have holdt barselspause fra træningen fra november til april - ja så startede vi for ca 5 uger siden igen med agility træningen på holdet i Stigs Bjergby - kreds 8 under SBH. Det var virkelig rart at komme igang med træningen igen - også for O´Shaya som tydeligvis havde meget glæde af at få lov at løbe igen. Vi har vores to faste rigtig gode trænere Leif og Ole og de gør virkelig et godt job med at forsøge at forbedre vores løb. Derfor har det også været let for dem at lokke mange af os fra holdet til at deltage i konkurrencen fordi vi på den måde kan vise dem hvor meget deres træning af os og vores vapper betyder! Så idag var vi nogle stykker som tog det store skridt og deltog aktivt i konkurrence - det var i Benløse via DGI.

Vi startede med ag løbet og gennemførte med tre fejl. Der var vist kun to som gennemførte ud af ca. 12 og vi blev derfor nummer 2 i vores begynderklasse. OG det er vi virkelig meget glade for. I springklassen mistede jeg overblikket i slalom og overså at vi missede en pind. Så derfor blev det til en disk - øv for ellers løb vi et fejlfrit og ganske hurtigt løb og banen passede fint til os..

Men alt i alt har dagen idag givet mig blod på tanden og jeg har besluttet at deltage i høvestævnet i næste måned gennem DGI. Også deres amtsturnering i Roskilde vil jeg forsøge at komme til for det er en rigtig sjov måde at få prøvet alt vores træning af på.

Vi håber at få selskab af mange af vores træningskammerater - blandt andet dem som var med idag! Ole løb med Cezar og blev nummer to både i spring og agility let øvet og det var så fedt at se hvor godt de nu arbejder sammen. Det lover rigtig godt.

Helle tog en masse billeder og jeg håber at få lov til at bringe en hel del af dem på hjemmesiden og måske et enkelt her på bloggen..

torsdag den 15. maj 2008

Dagmars Dåb - 10 Maj


Så kom dagen hvor Dagmar skulle have sit navn sådan rent officielt :-) Og hun blev så fint døbt i Vig kirke. Vi havde satset på godt vejr og jeg tror bestemt der var en eller anden som holdt hånden over os. Vi fik bare et helt usædvanligt flot maj vej med over 20 grader, solskin og næsten ingen vind. Perfekt når vi nu skulle sidde udenfor alle 41. Vi festede til langt ud på aftenen og dagen efter var vi et par stykker som kom i vandet for første gang i år :-) Super dejligt! Dåben var dog aldrig gået så godt hvis det ikke havde været for Dagmars gudforældre som stillede op og knoklede 3 dage for at hjælpe med både forberedelser, afholdelse og oprydning. Tusind tak til disse vidunderlige mennesker - Marianne og Anette som virkelig gjorde hele Cirkus Gulløv meget rørte og glade!

1 MAJ - SHOW TRÆNING


Den 1. maj afholdt vi her på Ollegaarden Show træning hvor alle vores hvalpe var inviteret. Onyx, Orfeus og O´Gaia deltog sammen med

vores Elite og O´Shaya. Dagen startede med massiv regn men alle var meget motiverede og vi trænede hele eftermiddagen. Sidste halvdel foregik dog i strålende sol og varme og det fik også humøret noget op. Vi har jo stillet vores dejlige "børn" sammen med Shaya nogle gange nu i avls og opdrætsklasser og det var tydeligt at vi trængte til noget træning i hvordan vi skulle stille vores hunde op. Derfor var vi ekstra glade da Helle Mulvad tilbød at træne os og vi havde en ganske herlig dag sammen som blev afsluttet med grillmad og råhygge. Det var en meget konstruktiv og målrettet træning som virkelig gav pote - vi kunne selv klart fornemme at der kom en helt anden ro på både os og vores hunde :-)