mandag den 24. marts 2008

Izy på besøg


Idag var det Elite som fik gæster - Izy kom på besøg sammen med sin søde mor Karin. Tøserne legede sammen i næsten 5 timer og var meget trætte da de skiltes. Vi nåede også lige at gå et spor med dem hver så de kunne få trænet deres næser lidt. Det var de begge rigtig gode til og det var tydeligt at de nød det. Lige nu ligger Elite fladt udstrakt på gulvet og er fuldstændig væk... En sund og dejlig træthed - der er ingen tvivl om at de to tøser fik nydt hinanden rigtig meget og vi håber at der også fremover vil blive mulighed for at de to kan besøge hinanden!


Det er Elite til højre og Izy (Heierås Izy) til venstre. Izy er 13 uger hvor Elite er 15 uger.

fredag den 21. marts 2008

DKK udstillingen i Næstved

Ja så kom dagen endelig hvor vi igen skulle på udstilling sammen med vores hvalpe og deres dejlige ejere. Det var en rigtig hyggelig dag hvor vi også havde Elite og Dagmar med udover O´Shaya som skulle udstilles. Dagmar sov formiddagen væk og var nem resten af tiden. Elite skulle lige se hallen an men derefter var hun så rolig og afslappet at jeg næsten ikke troede mine egne øjne. Super dejligt at have dem med!

Det er jo ikke nogen hemmelighed at vi ikke har den store erfaring i at stille i Avs- og Opdrætsklasserne men man siger jo at øvelse gør mester. Så vi sprang til igen og gjorde vores bedste. Og fik Ærespræmie i begge klasserne - jubi hvor var vi glade! Så var det videre til Store Ring hvor især O´Gaia kræver at Jette gør sit alleryderste for at få hende til at stille sig korrekt.. Hårdt arbejde for Jette men hvor var det dejligt at kunne præsentere vores dejlige race også i disse klasser igen. Og JA - vi blev nr. 2. i begge klasser og kunne næsten flyve hjem :-)

torsdag den 13. marts 2008




Ja så fik vi også vores egen blog - det bliver rigtig sjovt at forsøge at få den til at køre og jeg vil gøre meget for at få den opdateret ofte :-)

Skriv gerne her hvis du har noget på hjertet


Nå ja forresten - billedet er af Pepin Bergerac da han var 2 år gammel - jeg synes det er et dejligt billede som viser at vores race godt kan have stop (markeret overgang mellem pande og næse) og ikke bare allesammen er nogle myreslugere. Håber at vores lille Elite også får noget af det stop!